PFA Brug Livet Fonden kårer igen Årets Hjertesager

Ildsjæle, der hjælper andre til at bruge livet, fortjener støtte og anerkendelse. Derfor kårer PFA Brug Livet Fonden hvert år Årets Hjertesager og giver en økonomisk håndsrækning til det vigtige arbejde. Er du en ildsjæl, eller kender du en? Så er det nu, du skal indstille din sag.

Fonden er åben for nye indstillinger fra den 1. oktober kl. 10 til den 29. november kl. 10. Alle sager, der arbejder for at hjælpe, kan andre melde sig ind i kampen.

”Vi ønsker at støtte op om nogle af de mindre sager, som gør en stor forskel, men som ofte ikke er særligt synlige i det store billede. Derfor kårer vi igen i år Årets Hjertesager, og det er PFA Brug Livet Fondens fineste opgave at give et økonomisk skulderklap og skabe opmærksomhed om nogle af de ildsjæle, der dedikerer deres tid på at hjælpe andre,” siger Group CEO i PFA og medlem af fondens bestyrelse Allan Polack.
 


Sådan kåres Årets Hjertesager

  1. Indstil din hjertesag på https://pfabruglivetfonden.dk/forside/indstil-din-hjertesag/
  2. Fra den 15. - 29. november kan alle være med til at stemme på deres favoritsager på fondens website
  3. Når afstemningen er slut, kårer fondens bestyrelse Årets Hjertesager blandt de 20 sager, der har fået flest stemmer. Vinderne får direkte besked.
     

Fakta om fonden

  • PFA Brug Livet Fonden har til formål at støtte sager, der hjælper andre til at bruge livet.
     
  • Siden 2009 har fonden støttet en lang række velgørende formål – vi kalder dem hjertesager. Se alle hjertesager her: https://pfabruglivetfonden.dk/forside/tidligere-hjertesager/ 
     
  • Sidste år blev MusikBeriget, Ordskælv, Gigtramte Børns Forældreforening, WutomiAgri og Patientforeningen Danmark kåret til Årets Hjertesager og modtog tilsammen 200.000 kr.
     
  • Følg kåringen på https://www.facebook.com/pfabruglivetfonden, hvor vi offentliggør vinderne i uge 50.