Hårdt mod hårdt: Handelskrigen er brudt ud i lys lue

Af Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA

De globale aktiemarkeder har fået noget af en mavepuster efter, at Kina annoncerede gengældelse af sidste uges forhøjelse af de amerikanske toldsatser på varer for en værdi af 200 mia. USD. Kineserne har svaret igen ved at forhøje tolden til 25 pct. på 2493 forskellige varer til en værdi af 60 mia. USD, som de importerer fra USA. Begge landes tiltag vil træde i kraft pr. 1. juni, hvilket på papiret giver dem mulighed for at trække i land, hvis forhandlingerne kommer tilbage på sporet.

Trump har ikke overraskende sendt nye trusler ud, og i går fik vi listen over kinesiske produkter, der vil blive ramt med straftold i næste omgang. Det drejer sig om import til en værdi af ca. 300 mia. USD og er hovedsageligt forbrugsgoder såsom mobiltelefoner, computere, legetøj og tekstiler. Planen er dog, at disse varer først vil blive ramt af straftolden i slutningen af juni.

På nuværende tidspunkt er det svært at få øje på en løsning. Begge parter føler, at de har de bedste kort på hænderne. Kineserne har haft succes med at stimulere deres økonomi og dermed stabiliseringen af væksten, hvilket har givet dem selvtillid og tro på, at de kan håndtere såvel slag på aktiemarkederne som til den økonomiske vækst.

Trump har ligeledes et billede af, at økonomien kører på skinner, aktiekurserne stiger og regnskabssæsonen var ikke helt så dårlig som ventet. Således er der p.t. ingen grund til at være tilbageholdende i strategien med at ”slå ud” efter modparten, indtil de makker ret. Kort sagt har handelskrigen indtil videre ikke gjort ondt nok på hverken Kina eller USA, og derfor har de begge råd til at stille hårdt mod hårdt.

No pain, no gain - aktiemarkedet dikterer handelsforhandlingerne

I min optik bliver det aktiemarkederne, som kommer til at sætte tempoet i de videre forhandlinger. Uanset om Trumps næste træk er at pålægge straftold på al import fra Kina og vice versa, så går der trods alt en rum tid, førend disse vil kunne aflæses direkte i den økonomiske aktivitet (som f.eks. BNP-tallene). Omvendt er det på aktiemarkedet. Her får vi reaktionen med det samme, og synker humøret helt ned i kulkæderen, så er risikoen som altid, at det sætter sig i tillidsindikatorerne, og så er vejen banet for en negativ selvopfyldende spiral.

Et tilbageblik på de seneste 12 måneders udvikling på aktiemarkedet taler sit eget sprog. Først efter mere end 20 pct. aktiekursfald  i oktober/november i Kina bløder parterne op, og tonen i handelskrigen bliver mere konstruktiv. Man sætter sig til forhandlingsbordet, og de positive vinde skaber i starten af marts spekulation om, at en aftale måske kan lukkes, når den kinesiske præsident Xi Jinping i marts skal et smut forbi hos den amerikanske præsident Donald Trump.

Aftalen blev ikke lukket, men de positive toner fortsatte til trods herfor. Opsummeret er det svært at komme uden om, at handelskrigen alt andet lige har spillet en rolle i aktiemarkedernes udvikling over de seneste 12 måneder. Er man enig heri, så er det også svært at komme uden om, at aktieinvestorernes reaktion vil blive udslagsgivne for forhandlingerne fremadrettet. Jo dybere aktiekurserne synker, des mere pres vil det lægge på politikerne for at indgå en aftale.

For investorer betyder det, at man skal forberede sig på turbulens og få lagt sin strategi fast for den næste måneds tid, for der er næppe udsigt til, at handelaftalen falder på plads før end Trump og Xi eventuelt mødes på G20-mødet den 28.-29. juni.