Fem skarpe om det amerikanske bankkollaps

Den amerikanske Silicon Valley Bank (SVB) gik konkurs henover weekenden og fik de finansielle advarselslamper til at blinke i både USA og Europa, hvor bl.a. Credit Suisse efterfølgende har fået store problemer. PFA’s chefstrateg Tine Choi Danielsen giver her svar på de vigtigste spørgsmål om årsager og mulige konsekvenser. Hun fortæller samtidig, at PFA’s engagement i begge banker er begrænset.

1. Hvad er årsagen til SVB’s kollaps? 

På grund af stigende inflation har centralbankerne det seneste år gennemført hastige rentestigninger.  Det har forårsaget en abrupt opvågning for visse banker, der i for høj grad har bygget deres forretningsmodel på de foregående års rigelighed af likviditet og nul renter, herunder SVB, som indtil konkursen var USA’s 16. største bank. 

Den rigelige likviditet flød ind i bankerne i form af indskud til meget lave renter, og bankerne kunne tjene gode penge ved at låne dem ud til renter, som steg i takt med det generelle renteniveau. 

Når SVB endte med kollaps, og andre banker måske står med lignende problemer, skyldes det, at nogle af disse midler blev brugt til køb af bl.a. statsobligationer, som nok havde en højere rente end indskuddet, men hvor kursen blev kraftigt reduceret af sidste års rentestigninger. Dermed stod banken tilbage med et potentielt tab. Da private samtidig begyndte at hæve de indskudte midler (eller selv investere dem i højere forrentede obligationer), blev SVB nødt til at sælge statsobligationer og realisere store tab. Det førte så til en bankstorm med øget usikkerhed og yderligere pengeflugt. 

Udover disse investeringsmæssige problemer tyder det også på, at SVB har manglet diversifikation, da de primært henvendte sig til tech-selskaber og startups,  som pga. af deres kapitalbehov er sårbare overfor de stigende renter. På den måde har også deres kundesegment været udfordret.

2. Hvad gør de i USA for at inddæmme skaderne?

Myndighederne har iværksat to betydningsfulde tiltag for at stabilisere situationen. 

For det første har man udvidet indskydergarantien, så stort set alle indlån i amerikanske banker er garanteret. Dette skal forebygge, at folk trækker deres penge ud og dermed skaber et selvforstærkende pres på udsatte bankers balancer.

For det andet har man åbnet op for, at bankerne kan låne likvide midler hos centralbanken mod sikkerhed i højt ratede obligationer på lempelige vilkår. Det skal sikre, at der ikke igen opstår likviditetsproblemer, som dem der medvirkede til SVB’s fald.

3. Hvad betyder det for os i Europa og Danmark? 

Europa står i en noget anden situation med strammere regulatoriske krav, som burde skærme bankerne for lignende problemer. Men man kan ikke udelukke, at der opstår uforudsete sprækker, da også ECB har hævet renten markant det seneste halvår, omend de ikke er nået så højt som i USA.

Uagtet disse forskelle vil bankkollapset dog smitte af på bankaktier i andre dele af verden, indtil der er skabt større klarhed over, hvorvidt der er andre brodne kar i sektoren. Derfor har vi også set, at den finansielle sektor i kølvandet på kollapset har måtte tage nogle tab på aktiemarkederne. Herunder har Credit Suisse været ude i et voldsomt stormvejr, som dog er løjet af efter, at den Schweiziske National Bank har indvilliget i at stille likviditet til rådighed for banken. Det skal siges, at denne sag adskiller sig fra SVB, da Credit Suisse i lang tid har kæmpet med uheldige sager, ligesom der har været tvivl om bankens aktuelle regnskabstal. Derfor havnende den naturligt i søgelyset, da først SVB-kollapset satte spotlight på sektoren. 

Mens SVB er en mindre spiller, så tilhører Credit Suisse den eksklusive liste på 33 globale banker, der betragtes som systemisk vigtige banker, og derfor er det naturligt, at den tiltrækker sig opmærksomhed og giver anledning til nervøsitet på markederne.

4. Hvad gør vi i PFA – og hvad betyder det for pensionsopsparingen?

Til forskel fra SVB gør vi i PFA en stor indsats for at sprede vores investeringsrisiko, så nedgang indenfor en enkelt sektor kan blive balanceret af fremgang andre steder. Det gælder både i forhold til vores aktier, men også overordnet i forhold til hele vores brede investeringsportefølje, der udover aktier og obligationer tæller unoterede investeringer i fx infrastruktur, grøn energi og ejendomme. Denne bredde i porteføljen er med til at skabe robusthed og risikospredning, så kundernes opsparinger bliver beskyttet mod negative overraskelser indenfor et enkelt investeringsaktiv eller en enkelt sektor. 

I forhold til de pågældende banker er PFA’s engagement pt. begrænset til henholdsvis 58.000 kr. i SVB og 120 mio. kr. i Credit Suisse. De to banker udgør derfor mindre end en procentdel af PFA’s samlede investeringer i den finansielle sektor, og udviklingen i disse to selskaber vil derfor ikke i sig selv have en mærkbar effekt på kundernes afkast. Hertil skal siges, at finanssektoren trods de seneste dages uro samlet set har leveret et markant positivt bidrag til kundernes afkast over de seneste 12 måneder. 

5. Hvad betyder det for vores syn på økonomi og afkast i resten af 2023?

Det er som udgangspunkt negativt for vækstudsigterne, da usikkerheden ventes at føre til skærpede vilkår for både bankernes og privates adgang til kredit. En sådan opstramning kan blive en stopklods for kommende investeringer og derved aktiviteten i dele af økonomien.

Omvendt kan kollapset betyde, at den amerikanske centralbank vælger at se tiden an på det kommende rentemøde (i næste uge) og afholde sig fra at fortsætte renteforhøjelserne, som de ellers havde lagt op til. Det vil umiddelbart være til gavn for væksten, men til gengæld kunne forlænge inflationen. Så på den måde er det ikke nemt at være centralbank for tiden. 

Det er også værd at bemærke, at udviklingen har medført, at 2-årige amerikanske statsrenter er faldet med et helt procentpoint fra 5% til 4% over de seneste dage. Det er det største fald siden 1987 på så kort tid. Rentefald er normalt godt for den økonomiske aktivitet og kan være med til holde hånden under mere rentefølsomme selskaber. Men det er pt. svært at spå om selv den nære fremtid med så stor usikkerhed og så markante bevægelser, som vi ser på pengemarkederne i disse dage.

 

NB. Artiklen er efter publikation den 15.03.23 blevet opdateret med information om bl.a. Credit Suisse.